Den 9. april 1940

Om den 9. april 1940:

Når man ser bort fra drabet på de tre grænsegendarmer ved Padborg, skete den allerførste træfning den 9. april klokken 04.50 ved Lundtoftbjerg.

Der findes flere skildringer af forløbet.

Træfningen medførte to dødsfald:

Menig 72 C. G. Jørgensen fra 4. bataljon af Fynske Livregiment. Mindestenen står nogle hundrede meter nord for viadukten og tilsvarende øst for landevejen ved Lundtoft.

En frivillig brandmand fra Kliplev, Jørgen Lorenzen, der blev ramt af tyske kugler, da brandværnet ved Lundtoft Kro drejede fra vejen gennem skoven ud på hovedvejen.

I kroens gavl mod syd er bevaret et skudhul fra den 9. april.

PS om en detalje: To soldater beretter, at et hønsehus på Lundtoftbjerg blev skudt i brand, og den version er blevet den officielle. Mimi Philipsen skriver, at den røde svinelade blev skudt i brand, og hun har nok vidst bedst.

Lukket for kommentarer.