Mimi Philipsens erindringer skrevet 1970 – 71
om broderen Hans Jørgen Hansen Moos
gården i Undelev, nabogården og Holbøl
Hans J. H. Moos, født d. 25. januar 1883 i Avnbøl, søn af gårdejer Jørgen Hansen Moos og hustru Marie Lucie Moos født Petersen, Avnbøl.
Den 1. april 1906 overtog han gården i Undelev som min far havde købt af sin søster Marie Jepsen født Moos. Tante Marie som vi kaldte hende, havde været enke i 8 år. Hendes mand Frans Jepsen døde pludselig en dag i Flensborg, ramt af et hjertetilfælde.
Undelev var en gammel gård, hvor stuehuset var sammenbygget med heste- og kostald, sidstnævnte var så gammel og forfalden, jeg har aldrig set noget lignende. Køerne, der var plads til 2 rækker, stod med hovederne mod murene, så man ved fodringen måtte op på siden af køerne. Disse var i en elendig forfatning. Gangen imellem de to rækker køer og kvier var så smal at vi skulle gå i gåsegang. I en indhegning i stalden var der nogle grise og i et andet nogle høns. Hestestalden var i bedre stand også hestene selv. Stuehuset var godt, det var hyggeligt i de lavloftede stuer, dog ikke i det altfor store køkken, hvor det vrimlede med mus.
Da jeg efter Hans’s bryllup den 4. maj 1906 måtte med som pige, blev det min opgave at fange disse væsner. Hver gang jeg åbnede et skab eller lignende var der altid mus. Jeg skreg og så kom Tante der boede på aftægtet i huset farende, det er ikke noget at skrige for. De gør jo ikke noget.
I en stor musefælde, hvor der var plads til 4 ad gangen i hver sit bur, var der en morgen den helt store fangst. Efter en snakken hvordan de skulle dø, fik jeg den gode ide at de skulle druknes i dammen. Ak ja. Katrine, Hans’s kone, og mig bar den store fælde ned til dammen og åbnede for musene og ja – de svømmede nok så glade bort. – Helt betuttet stod jeg der med den tomme fælde. Det var et frygtelig nederlag for min gode ide, og så den skraldende latter fra Hans der havde set det hele på afstand. Nå det er første og eneste gang jeg har druknet mus i en dam. Af skade bliver man klog men aldrig rig.
I dag er det moderne at samle på gamle ting og her i forbindelse med det gamle køkken tænker jeg på, hvor er alle de gamle fliser der var over komfuret og i gangen der førte op til aftægtet. Ydermurene af stuehuset står endnu, men indholdet hvor er det.
Den første sommer H. Moos var i Undelev byggede han en ny kostald, som han i årenes løb forstørrede flere gange. 1911 byggede han et nyt stuehus med aftægtsbolig i den ene ende, hvor senere min far og mor boede, da de havde solgt gården i Avnbøl. Senere byggede han kornlader m. m., så der nu ikke er meget tilbage af det gamle Undelev.
I en årrække leverede H. Moos mælk til Flensborg med jernbanen fra Holbøl hver morgen. Det holdt op med krigen 1914 – 18. Han der ikke havde været soldat måtte dog med de sidste år, da det gik tilbage for Vilhelm. Som landstormsmand blev han indkaldt og var en tid i Vestfalen. Han var ingen god, langt mindre flot soldat, det ses på billederne. Da han en høst var hjemme på orlov, skete det at et læs korn gik over hans ene ben. Han lå flere måneder i sengen med det brækkede ben, det ville ikke læges; samtidig fik han lungebetændelse. Benet var også dårligt sammensat. Dr. Nielsen ville have det rettet, men det ville Hans ikke, nu var han færdig som soldat. Med det skæve ben levede han resten af livet.
Hans døde 24. juli 1951. Katrine døde 30. januar 1968. Jørgen Hansen Moos der fik gården i Undelev døde 1961 på sygehuset i Sønderborg.
Jeg har nævnt at Hans Moos holdt bryllup den 4. maj 1906 . Hans kone var Katrine Moos født Poulsen, datter af gårdejer Jørgen Poulsen Snogbæk. Der var 4 børn i ægteskabet:
- Jørgen Hansen Moos, født 7. juni 1907, død 1961
- Hans Jørgen Hansen Moos, født 1. juli 1909, død 1940
- Marie Lucie Moos, født 17. juni
- Holger Hansen Moos, født 28. januar 1922
Jørgen H. Moos fik gården, giftede sig med Laurine, datter af Gdr. Jørgen Nissen i Hønsnap. 3 børn: 1 datter Anne Katrine og tvillingebrødrene Hans og Ole. Jørgen døde 1961 28. januar.
Hans Jørgen Hansen Moos købte en gård ved Vejle, giftede sig med en gårdmandsdatter, Karen der fra egnen. Hans døde 1940. Der var 2 børn, 1 dreng og 1 pige.
Marie Lucie blev gift med Valdemar Fogt fra Haraldsholm ved Sommersted. Senere solgte de gården og købte en gård i Egen på Als. Der er 4 børn: 1 datter gift med en landmand, 1 datter gift med en elektriker, 1 søn død, 1 søn gift og er elektriker.
Holger Hansen Moos købte en gård på Hønsnapmark og blev gift med Annemarie Thomsen fra Tombøl. 3 børn; 1 søn og 2 piger.
Så vidt jeg husker skulle Tante Marie have 55.000 mark for Undelev og Hans skulle bygge et aftægtshus til hende. Det blev det senere ”Gossevilla”. Indtil dette hus var opført boede hun på aftægtet på gården og spiste også middagsmad der. Til gengæld skulle hun hjælpe med opvasken. Det daglige køkkentøj og service var med i handelen, som det var kotyme dengang. Meget ofte tog Tante tallerken og hvad hun ellers kunne få fat i, i belejlige øjeblikke, med op på aftægtet; når jeg så skulle til at dække bord, måtte jeg hente det der.
Til en fest i Holbøl havde Tante farvet sit hår i valnøddeskal + blade så det havde fået en brunlig farve, ellers var det sølvgråt. Virkningen var også god; hun fik en ven Kaptajn Richelsen fra Holbøl og blev senere gift med ham. Desværre døde han efter et kort ægteskab, men hun arvede en del penge.
Tante havde haft mange triste år efter at Frans Jepsen var død. Piger og karle var landevejens bosser, piger polakker. Men de fik heller ingen god mad. Hun holdt hus for Hans Moos i april inden han blev gift og hun var helt forarget over den gode mad karlene skulle have, også brød om formiddagen, det var helt uhørt.
Efter at have boet i villaen i Gråsten(?) på Angel, hos en svigersøn, og til sidst i Flensborg, døde hun der og blev begravet på Holbøl Kirkegård. Tante var tysksindet. Ved begravelsen var Dannebrog på halv, hvortil hendes tysksindede bror Chresten Moos fra Ullerup bemærkede, at det ikke var deres flag. Hertil svarede jeg, at vi plejede at bruge landets flag.
Penge var knap for Tante da hun havde gården. Når renterne skulle betales, kom hun altid til far, og det besøg var altid præcis da hun havde gården.
I haven i Undelev stod den døbefont som senere i 1908 kom til at stå i Sundeved Frimenighedskirken.
Jeg har skrevet at H. Moos leverede mælk til Flensborg hver dag. Flensborg var vores købstad. Dengang gik toget (fra) Tørsbøl over Holbøl til Flensborg. Senere blev Hans Moos formand for Holbøl Andelsmejeri, formand for Holbøl Landbohjem, bestyrelsesmedlem i Gråsten Bank m. m.
Nabogården i Undelev
Da Hans Moos i 1906 kom til Undelev boede der på nabogården en ungkarl ved navn Luks. En holstener, en tysker selvfølgelig, næsten alle var tysk på denne tid, også min tante og hendes mand.
Luks gik altid med revolver i lommen. Karlene, det var alle landevejsbisser, også hos min tante. Behandlingen af disse arbejdere har ikke været god. En dag kom Luks i klammeri med en af disse der råbte til ham: Für den Revolver bin ich lange nicht bange Hr Luks. Luks skiftede husholderske hele tiden og H. Moos mente det var bedre han giftede sig. Hertil svarede Luks: Das ist alles gut, Moos, aber nachher, nachher da sitzt man mit dem alten Drachen. Nein das geht nicht.
1908 solgte Luks gården til Jørgen Nissen Brag fra Stolbro på Als. Dermed var begge gårde i Undelev på danske hænder. Luks flyttede til Holbøl og boede i det hus, hvor smeden nu bor. Jeg mener at Luks byggede det. Senere da vi blev dansk rejste han til Tyskland.
Jørgen N. Brag giftede sig med Christine født Petersen fra Dynt eller Skelde. Der var 5 børn, Ulla, Inge, Signe, og genforeningstvillinger Ellen og Nis. Ulla er ugift. Nis og Ellen også. Ellen har været lærerinde, men på grund af sygdom er hun nu pensioneret. Inge blev gift med en gårdmand Brogaard fra det nordligste Jylland og bor der. Signe blev gift med en ung mand fra Sjælland, Andreas Petersen. Disse 2, Andreas og Signe, forpagtede gården i Undelev af Jørg. Brag (og han) flyttede på aftægt i stuehuset.
På den tid, da Andreas og Signe flyttede ind på gården, stod det økonomisk dårligt til dernede, og det har det vel gjort hele tiden. Jørg. Brag var ingen dygtig landmand, men som formand for ungdomsforeningen var han meget dygtig. Alt hvad der havde med arbejdet i forsamlingshuset at gøre havde hans store interesse.
Andreas Petersen kom til Undelev med mange penge (20.000) og sin store arbejdsevne. Han sled i det fra morgen til aften, uhyre flittig, men ikke altid en god økonom. Fru Brag sagde om ham ”Man kan ikke leve af at spille julemand hele året”.
Sammenspillet mellem de 2 generationer var ikke altid så godt, dertil var Fru Brag altfor dominerende og altid skulle der tages megen hensyn til damen, det har jeg selv mærket mange gange. Et af de mange beviser, hvor vi morede os var: Hendes naboer fra Dynt sagde til hende, Nå Christine, hvordan går det at være madam på sådan en gård hvortil Fru Brag rapt svarede ”Frue mener du vel”. – Ja de havde også 3 skorstene på stuehuset, og så må man kaldes frue.
Hvad om hun var kommet lidt ned på, eller nærmere det daglige, så havde hun vel haft flere venner; nu var der næsten ingen. Dette gælder og Jørg. Brag. Da man ved Genforeningen skulle have en sognefoged, foreslog Kresten Jørg. Brag, dertil var han meget velegnet, men beboerne i Holbøl ville ikke have ham, ej heller Andreas Thielsen var tilpas. Så fik man gdr. Asmus Hansen, der er sognefoged endnu i dag. Han der i mine øjne er en kedelig fremtoning, der stammer hver gang han skal sige et ord, og tilmed det allerværste – Han var i tysk tid medlem af Deutsche Jugendverband og spillede tysk komedie i den tyske kro. Han blev dansk sognefoged. Det var dog for galt.
Andreas og Signe forpagtede gården 1935. 1947 købte de en gård i Gejlå. Så blev sønnen, Jørg. Brags søn, forpagter og senere ejer. Det gik meget dårligt og i 1967 måtte han sælge Undelev. Køberen var Poul Iversen fra Grønvang i Stenderup, Sundeved. Nis Brag købte en mindre gård i Sa…? på Als. Der bor nu de tre søskende Ulla, Nis og Ellen.
Mens jeg skriver dette har Andreas og Signe købt en mindre gård i Gejlå, nabo til den de havde. Jorden drives af en søn, der fik den første gård, og Andreas og Signe bor nu i stuehuset og er kommen på aftægt. Andreas går meget dårligt, jeg ved ikke om det er gigt eller hvad, men han kan ikke gå uden stok.
Holbøl omkring 1910 – 20
Holbøl by er meget forandret siden 1910. Snedker Heruens? hus lå der også Fries hus. Der hvor nu el-forretningen er lå Jakob Hansens gård, han var dansk men hans kone var tysksindet, hun var jordemoder. Efter deres død fik sønnen Jørgen gården, han giftede sig med en pige fra Kliplev. Deres søn Kaj fik gården; da den brændte byggede han et hus vest for landevejen. Jorden blev solgt så den gård eksisterer ikke mere. Næste gård på venstre hånd er den hvor sognefoged Asmus Hansen bor, den blev købt af Hans Asmussen en hjemmetysker. Asmus Hansen er søn af føromtalte Jakob Hansen, han er gift med Helene født Clausen fra Vilsbæk, hun tjente hos os årene fra 1917 – 20.