Kresten Philipsen 1945 – 2011

Kresten Philipsen

Dansk politiker og amtsborgmester

Født fredag den 29. juni 1945 i Søgårdsmark, Aabenraa
Død onsdag den 13. juli 2011 på Lundtoftbjerg, Lundtoft, Aabenraa

Mini-biografi: Søn af Johan Philipsen. Realeksamen 1962, landbrugsuddannet på Gråsten Landbrugsskole samt under ophold i England og USA. Overtog sin fødegård, Lundtoftbjerg ved Åbenrå, 1972. Fra 1968 aktiv i partiet Venstre, men udmeldte sig 2005 på grund af partiets holdning til kommunalreformen. Medlem af Sønderjyllands Amtsråd 1978-2001, amtsborgmester 1982-2000. Formand for Amtsrådsforeningen 1994-2002. Blandt mange andre tillidshverv formand for bestyrelserne i Sydbank, Sydenergi og pensionskassen PKA. Blev som formand for Amtsrådsforeningen kendt som en dygtig og respekteret forhandler. Som Sønderjyllands amtsborgmester i 18 år var den joviale og altid piberygende Philipsen overordentlig populær, hvilket bl.a. kom til udtryk i tilnavnet “Hertug Kresten”. Gjorde en betydelig indsats for dansk-tysk samarbejde på tværs af grænsen. Tildelt Grænselandsprisen 2001. Modtog samme år Forbundsrepublikkens Tysklands Store Fortjenstkors med Stjerne. Ridder af Dannebrogordenen 2003. Erindringsbogen Verden ifølge Kresten udkom 2001.

kilde: www.gravsted.dk

 

Krestens 50 års-fødselsdag 1995

Alle fire søskende ved Krestens 50-års fødselsdag i 1995

 

 

Kraks Blå Bog 2008 om Kresten

Lukket for kommentarer.